Kan man lave en infoskærm på et gammelt TV?

"Vi har et gammelt TV stående i kælderen – kan vi ikke bare bruge det?" Det spørgsmål har jeg hørt i stort set hver eneste bestyrelse, der overvejer en infoskærm. Og det er et rigtig godt spørgsmål, for svaret er faktisk ja.

I Borup Fitness startede vores egen infoskærm-rejse netop sådan: med et almindeligt TV og en hjemmestrikket løsning. I denne guide deler jeg, hvad der virker, hvad der driller, og hvad et par års gør-det-selv-drift lærte os – så I kan vælge den vej, der passer til jeres forening. Guiden her handler om skærm-siden: at genbruge det TV, I allerede ejer. Står valget i stedet om, hvad der skal sidde i HDMI-porten, så gå direkte til sammenligningen af Chromecast, Android TV og Raspberry Pi som afspiller.

1 Skærmen er sjældent problemet

En infoskærm består grundlæggende af to dele: en skærm, der viser indholdet, og en afspiller, der leverer det. Skærmens eneste opgave er at vise det billede, den får tilført – og det har fladskærms-TV kunnet i snart tyve år.

Har jeres gamle TV en HDMI-indgang, er det derfor som udgangspunkt brugbart. Det behøver hverken være "smart", nyt eller stort. Opløsningen betyder mindre, end man skulle tro: En holdkalender eller et velkomstbillede ser fint ud på et ældre Full HD-panel, når man står et par meter fra skærmen.

Det betyder også, at I kan bruge pengene der, hvor de gør størst forskel – på indholdet og på en stabil afspiller. Og skal I senere opgradere til et større TV, kan afspilleren bare flytte med. Vi har skrevet en separat guide om valg af skærm og HDMI-splitter, hvis I alligevel står over for at skulle købe nyt.

2 DIY-mulighederne – fra USB-stik til Raspberry Pi

Vil I selv bygge løsningen, er der fire klassiske veje. Her er de – med de fordele og ulemper, som brochurerne sjældent nævner. Er I mest i tvivl om, hvad I skal sætte i TV'ets HDMI-port, har vi lavet en dybere sammenligning af Chromecast, Android TV og Raspberry Pi som infoskærm-afspiller.

USB-stik med billeder

De fleste TV kan afspille et diasshow direkte fra et USB-stik. Det er den absolut enkleste løsning: Lav jeres opslag som billeder, kopiér dem over, og sæt stikket i.

• Fordele: Gratis, ingen internet, ingen teknik at fejlfinde. Alle kan finde ud af det.
• Ulemper: Hver eneste opdatering kræver, at nogen fysisk går hen til skærmen med et nyt stik. Indholdet er statisk – ingen holdkalender, ingen nyheder, ingen automatik. Erfaringen er, at opdateringerne stille og roligt ophører, og skærmen ender med at vise tre måneder gamle opslag.

Chromecast eller Fire TV Stick

En streaming-dongle i TV'ets HDMI-port kan caste et Google Slides-show, en hjemmeside eller en simpel infoskærm-app.

• Fordele: Billig, lille og kan opdateres hjemmefra. Fint til et enkelt diasshow.
• Ulemper: De er lavet til at streame film derhjemme, ikke til at køre hele dagen, hver dag. De mister forbindelsen, opdaterer sig selv på de mest ubelejlige tidspunkter og skal jævnligt have et sluk-tænd. Går internettet, går skærmen typisk i sort – det har vi skrevet mere om i guiden hvad sker der med infoskærmen, når internettet går?

Raspberry Pi med infoskærm-software

En lille computer til få hundrede kroner, der kan køre gratis eller billig infoskærm-software. Det er den mest fleksible af gør-det-selv-løsningerne – og den, vi selv startede med i Borup Fitness.

• Fordele: Meget billig hardware, fleksibel, kan vise næsten alt – hjemmesider, billeder, video. Stort community med guides. Vi har lavet en gennemgang af mulighederne i guiden om gratis infoskærm-software.
• Ulemper: Kræver reelt en person med Linux-erfaring – både til opsætningen og til driften bagefter. SD-kort slides op, opdateringer kan vælte opsætningen, og fejlfinding foregår i en terminal. Regn med en hel weekend til opsætning og løbende timer til vedligehold.

En gammel bærbar

Foreningens udrangerede bærbare med et browservindue i fuldskærm er en klassiker.

• Fordele: Gratis hardware, som I allerede har. Nem at fjernstyre og opdatere, og indbygget "nødstrøm" i form af batteriet.
• Ulemper: Bærbare er ikke bygget til at stå tændt bag et TV år efter år. Windows-opdateringer, der genstarter maskinen midt i åbningstiden, pauseskærme, dvaletilstand og blæsere fulde af støv er hverdagen. Og løsningen fylder og roder ved skærmen.

3 Hvad et par års DIY-drift lærer én

Alle DIY-løsningerne har én ting til fælles: De virker fint den dag, de bliver sat op. Spørgsmålet er, hvordan de har det om et halvt år. Efter flere år som IT-ansvarlig i en frivilligdrevet forening kan jeg koge erfaringerne ned til tre lektioner:

• Strømafbrydelser afslører alt. Når strømmen har været væk, skal skærmen selv finde tilbage til indholdet – uden at nogen skal forbi med tastatur og mus. Mange DIY-opsætninger starter op til et skrivebord eller en login-skærm, og så står den dér, til nogen opdager det.
• Opdateringer kommer altid ubelejligt. Styresystemer, browsere og apps opdaterer sig selv, og hver opdatering er en lille risiko for, at noget holder op med at virke. I en forening opdages det typisk først, når et medlem spørger, hvorfor skærmen viser en fejlmeddelelse.
• Hvem fejlfinder søndag morgen? Det er det vigtigste spørgsmål overhovedet. En sort skærm søndag kl. 8, når hallen er fuld – hvem har både adgangen, evnerne og lysten til at fikse den? Hviler hele løsningen på ét bestemt frivilligt medlem, har I også et problem, den dag vedkommende flytter eller stopper.

4 Det gamle TV's begrænsninger

Selv om skærmen sjældent er problemet, er der et par ting, I skal være opmærksomme på, når TV'et har nogle år på bagen:

• Indbrænding ved statisk indhold. Ældre paneler – især plasma og visse OLED-skærme – kan få "spøgelsesbilleder", hvis det samme logo eller den samme menu står fast i timevis. Løsningen er indhold, der skifter jævnligt, og at skærmen slukkes uden for åbningstid.
• Lysstyrke i lyse lokaler. Et ældre TV er typisk mindre lysstærkt end et nyt. I et lokale med store vinduer eller kraftig belysning kan billedet virke mat og svært at aflæse. Prøv TV'et af på den tiltænkte plads, før I skruer det op – og skal skærmen læses udefra gennem et vindue eller hænge udendørs, rækker et TV slet ikke; se guiden om infoskærm udendørs, i vinduet eller på væggen.
• Auto-sluk og HDMI-CEC-drillerier. Mange TV slukker automatisk efter nogle timer uden fjernbetjeningstryk, og HDMI-CEC kan finde på at skifte kilde eller slukke skærmen, når afspilleren genstarter. Det kan som regel slås fra i menuerne – men det skal man lige vide, inden man fejlsøger en "død" skærm i en time.
• Levetid. Et TV, der kører 12–15 timer i døgnet, slides naturligvis hurtigere end et, der viser en times nyheder om aftenen. Det er ikke et argument mod at genbruge TV'et – bare en forventning, I skal have med: Det er en gratis start, ikke nødvendigvis en løsning for evigt.

5 Hvornår er en dedikeret medieserver pengene værd?

En dedikeret medieserver er en lille computer, der er sat op til præcis én opgave: at drive jeres infoskærm stabilt, dag ud og dag ind. Forskellen fra DIY-løsningerne ligger ikke i, hvad der kan vises – men i alt det, I slipper for.

Efter min erfaring er en medieserver pengene værd, når ét eller flere af punkterne her passer på jer:

• Ingen i foreningen har tid eller lyst til at være "skærm-vagt" på ubestemt tid.
• I vil vise levende indhold – holdkalender, nyheder, fødselsdage – ikke kun statiske billeder.
• Skærmen skal bare virke, også efter strømafbrydelser og internetnedbrud.
• I vil kunne ringe til nogen, når noget driller – i stedet for at google fejlkoder.

For gennemsigtighedens skyld: KlubKlar koster 895 kr. om måneden ekskl. moms plus 1.500 kr. i oprettelse, hvor medieserveren er inkluderet – og der er ingen binding. Den lokale medieserver betyder samtidig, at skærmen kører videre med det senest hentede indhold, selv når internettet går. Med 15+ dynamiske slides og integration til otte medlemssystemer brugt i Danmark (ForeningLet, Conventus, Holdsport, Klubmodul, Sport Solution, goMember, Flexybox og Wondr) opdaterer skærmen i vid udstrækning sig selv – se alle funktioner i KlubKlar-infoskærmen. Og jeres gamle TV? Det kan sagtens bruges – medieserveren skal bare have en HDMI-indgang at sende til. Hele regnestykket har vi gennemgået i guiden hvad koster en infoskærm til foreningen?, og detaljerne står på vores prisside.

6 Konklusion: Start med det TV, I har

Ja – man kan sagtens lave en infoskærm på et gammelt TV, og det er som regel et fornuftigt sted at starte. Har TV'et HDMI, er skærm-delen løst, og pengene kan gå til det, der faktisk afgør oplevelsen: indholdet og driften.

Min anbefaling er derfor todelt: Genbrug TV'et – men vær ærlige omkring driften. Har I en frivillig med tid, lyst og teknisk flair, kan en Raspberry Pi-løsning være både billig og lærerig. Skal skærmen bare virke, uden at den afhænger af én bestemt person, så er en dedikeret medieserver med dansk support den løsning, der holder i længden. Det er præcis den rejse, vi selv har været igennem i Borup Fitness – fra hjemmebygget til noget, der bare kører.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge et gammelt TV uden smart-funktioner som infoskærm?

Ja. Så længe TV'et har en HDMI-indgang, kan det bruges som infoskærm. Indholdet leveres af en ekstern afspiller – fx en Raspberry Pi eller en medieserver – så TV'ets egne funktioner betyder stort set ingenting.

Hvad er den billigste måde at lave en infoskærm på?

Det billigste i kroner er et USB-stik med billeder direkte i TV'et eller en Raspberry Pi med gratis infoskærm-software. Udstyret koster næsten ingenting, men regningen kommer i stedet i frivillige timer til opsætning, opdatering og fejlfinding.

Slider det på TV'et at bruge det som infoskærm?

Et TV, der kører mange timer hver dag, slides hurtigere end ved almindelig brug, og statisk indhold kan på ældre paneler give indbrænding. Sluk skærmen uden for åbningstid, og sørg for at indholdet skifter jævnligt – så mindsker I risikoen betydeligt.