Tilskud til infoskærm: sådan søger I DIF og DGI's Foreningspulje og lokale fonde

"Det lyder godt – men har vi råd?" Sådan ender snakken om en infoskærm tit i bestyrelsen. Det, mange ikke ved, er, at netop den slags projekter er oplagte at søge tilskud til: En infoskærm handler om synlighed, fællesskab og bedre kommunikation med medlemmerne, og det er lige præcis det, foreningspuljerne er sat i verden for at støtte.

I denne guide gennemgår jeg de mest relevante steder at søge – med DIF og DGI's Foreningspulje som det naturlige førstevalg – og giver jer et konkret budgeteksempel og et forslag til, hvad I kan skrive i ansøgningen. Alt sammen skrevet i et sprog, frivillige kan bruge direkte – ingen forudsætninger i fondsansøgninger nødvendige.

1 Hvad er DIF og DGI's Foreningspulje?

DIF og DGI's Foreningspulje er en fælles pulje fra de to store idrætsorganisationer, finansieret af udlodningsmidlerne ("tips- og lottomidlerne"). Den støtter hverdagens projekter i lokale idrætsforeninger – alt fra nye aktiviteter og rekruttering af frivillige til udstyr og bedre rammer om fællesskabet.

Puljen er interessant for jer af tre grunde:

• Beløbet passer til projektet. Der har typisk kunnet søges om op til 30.000 kr. pr. forening pr. år – nok til at dække en hel infoskærmsopsætning med luft til overs. Tjek de aktuelle satser hos DIF eller DGI, da grænser og kriterier justeres løbende.
• Ansøgningen er overkommelig. Der kræves ikke en professionel fundraiser – en beskrivelse af projektet, et formål og et budget rækker langt. Det er bevidst gjort enkelt, fordi ansøgerne er frivillige.
• Kravet er til at forstå: Foreningen skal være medlem af DIF eller DGI. Er I en almindelig idrætsforening under et specialforbund eller en DGI-landsdelsforening, opfylder I det allerede.

2 Passer en infoskærm til puljens formål?

Ja – men kun hvis I beskriver den rigtigt. En pulje støtter ikke "et TV på væggen"; den støtter det, skærmen gør for foreningen. Og her har en infoskærm faktisk en stærk sag, fordi den rammer flere af de formål, foreningspuljer typisk fremhæver:

• Foreningsudvikling: Skærmen aflaster de frivillige, fordi holdtider, arrangementer og nyheder opdateres automatisk i stedet for at hænge som forældede opslag.
• Synlighed: Hold med ledige pladser, nye aktiviteter og tilbud bliver set af alle, der kommer i huset – ikke kun dem, der følger med på Facebook.
• Fællesskab: Fødselsdagshilsner, billeder fra arrangementer, nedtælling til sæsonens højdepunkt og anerkendelse af de frivillige gør huset mere levende.
• Rekruttering: En QR-kode på skærmen fører nye besøgende direkte til indmeldelse eller prøvetræning.

Formulér ansøgningen ud fra de effekter – ikke ud fra teknikken. Det er forskellen på "vi vil købe en skærm" og "vi vil styrke kommunikationen med vores 240 medlemmer og gøre det lettere at være frivillig".

3 Sådan søger I – trin for trin

1. Tjek de aktuelle vilkår. Find Foreningspuljen på DIF's eller DGI's hjemmeside, og læs kriterier, beløbsgrænser og eventuelle åbne/lukkede perioder. Brug ikke gamle tal fra naboklubben – vilkårene ændrer sig.
2. Afklar projektet i bestyrelsen. Hvor skal skærmen hænge, hvad skal den vise, og hvem er tovholder? En kort beslutning i et bestyrelsesreferat er god dokumentation at have.
3. Indhent priser. Få et konkret tilbud på software og medieserver og et par vejledende priser på TV og beslag, så jeres budget bygger på dokumenterede tal. Vores guide Hvad koster en infoskærm til foreningen? gennemgår hele regnestykket.
4. Skriv ansøgningen. Beskriv foreningen, problemet, løsningen og effekten – se forslaget til tekst i næste afsnit. Vedhæft budgettet.
5. Send – og noter jeres sagsnummer. Svartiden varierer; brug ventetiden på at forberede indholdet til skærmen, så I kan komme hurtigt i gang ved en bevilling.
6. Husk afrapporteringen. De fleste puljer beder om en kort tilbagemelding og dokumentation for, at pengene er brugt som beskrevet. Gem kvitteringerne, og tag et billede af skærmen, når den hænger.

4 Det skal der stå i ansøgningen

En god ansøgning er kort og konkret: hvem I er, hvad problemet er, hvad I vil gøre, og hvad det koster. Herunder er et eksempel på en projektbeskrivelse, I frit kan tilpasse til jeres egen forening – udskift tal og aktiviteter med jeres egne:

Læg mærke til, hvad eksemplet gør: Det starter med foreningen og problemet, ikke med teknikken. Det nævner konkrete effekter (fællesskab, rekruttering, aflastning af frivillige). Og det viser, at I har tænkt driften igennem – det signalerer, at projektet lever videre, når tilskuddet er brugt.

5 Budgeteksempel: det søger I til

Puljer vil se et realistisk budget med runde, dokumenterbare tal. Her er et typisk førsteårsbudget for en forening, der starter fra nul med én skærm:

Priserne på KlubKlars egen del er faste – 895 kr. pr. måned og 1.500 kr. i oprettelse, ekskl. moms og uden binding – mens skærm og beslag afhænger af, hvad I vælger. Se detaljerne på vores prisside. Fra år to er udgiften alene abonnementet, og det hører med i ansøgningen, at foreningen selv dækker den løbende drift.

6 Andre puljer og lokale fonde

Foreningspuljen er det oplagte førstevalg, men langtfra det eneste. Mulighederne varierer meget fra egn til egn, så betragt listen her som steder at lede – ikke som garantier:

• Kommunale udviklings- og aktivitetspuljer. De fleste kommuner har puljer til udvikling af foreningslivet – navnene varierer fra kommune til kommune (udviklingspulje, aktivitetspulje, initiativpulje m.fl.). Spørg kommunens fritids- eller kulturforvaltning, hvilke puljer der findes hos jer, og hvornår de kan søges.
• Lokale sparekasse- og pengeinstitutfonde. Mange egne har fonde med rødder i lokale sparekasser, som støtter foreningslivet i netop deres område. Tjek hvilke der dækker jeres postnummer.
• Nordea-fondens lokale uddelinger. Nordea-fonden har løbende haft puljer målrettet lokale fællesskaber og "det gode liv" – kig på fondens hjemmeside efter de aktuelle muligheder for mindre, lokale projekter.
• Energiselskabernes og forsyningsselskabernes puljer. Flere energi- og forsyningsselskaber uddeler midler til lokalområdet gennem sponsorpuljer eller andelshaverpuljer. Vilkårene er meget forskellige, så undersøg, hvad der gælder hos jeres lokale selskab.

Et praktisk råd: Søg gerne flere steder, men vær ærlig om det i ansøgningerne, hvis samme udgift søges dækket flere steder – og giv besked, hvis I får bevilget pengene et andet sted. Det holder foreningens gode navn intakt til næste gang, I skal søge.

7 Alternativet: lad sponsorerne betale

Får I afslag – eller vil I helst undgå ansøgningsarbejdet – findes der en vej, som mange foreninger ender med at foretrække: Sælg to-tre sponsorpladser på skærmen til lokale virksomheder. Sponsorernes logoer roterer så mellem de øvrige slides og bliver set hver eneste dag, og med få lokale sponsorer kan skærmen reelt være udgiftsneutral for foreningen. Vi har skrevet en hel guide om sponsorvisning på infoskærmen, og hvordan sponsorerne finansierer den – og en om hvad en sponsorplads skal koste.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget kan vi søge i DIF og DGI's Foreningspulje?

Puljen har historisk kunnet støtte med op til 30.000 kr. pr. forening pr. år, og en samlet infoskærmsløsning ligger normalt et godt stykke under det loft. Beløbsgrænser og kriterier justeres dog løbende, så tjek altid de aktuelle satser hos DIF og DGI, før I skriver ansøgningen.

Kan vi søge tilskud til både skærm, oprettelse og abonnement?

I kan som udgangspunkt beskrive hele projektet i ansøgningen – skærm, beslag, oprettelse og det første års abonnement – så puljen kan forholde sig til den samlede udgift. Vær samtidig ærlig om, at abonnementet er en løbende driftsudgift, som foreningen selv skal kunne bære efterfølgende, fx via kontingent eller sponsorer.

Hvad gør vi, hvis vi får afslag?

Et afslag betyder sjældent, at idéen er dårlig – ofte er puljen bare overtegnet i den runde. Spørg om begrundelsen, justér ansøgningen, og søg igen senere eller hos en anden pulje. Mange foreninger kombinerer i stedet et mindre tilskud med sponsorfinansiering, hvor lokale virksomheder betaler for synlighed på skærmen.

Skal vi have valgt leverandør, før vi søger?

Nej, men det styrker ansøgningen at have et konkret tilbud eller en fast pris med, så budgettet er dokumenteret og ikke bygger på gæt. Indhent derfor en pris, før I sender ansøgningen. Hos KlubKlar er prisen fast: 895 kr. pr. måned plus 1.500 kr. i oprettelse inklusive medieserver – uden binding.