Sådan tjener foreningen penge: 10 realistiske indtægtskilder

Kassererens klassiske dilemma: Kontingentet dækker driften – lige akkurat – men den dag gulvet skal lakeres, målene skiftes eller klubhuset males, er kassen tom. Så melder spørgsmålet sig på bestyrelsesmødet: hvordan skaffer vi flere penge, uden at de samme fem frivillige skal løbe endnu stærkere?

Den her guide er mit forsøg på et ærligt svar. Ikke en liste med "50 sjove fundraising-idéer", men de ti indtægtskilder, jeg ser bære økonomien i virkelige danske foreninger – vurderet på det, der er jeres knappeste ressource: frivilligtimerne. For en indtægt, der kræver tyve frivillige en hel weekend, er ikke det samme værd som en, der passer sig selv, når først aftalen er i hus.

1 Faste indtægter slår enkeltstående – hver gang

Foreningers indtægter falder i tre grupper, og forskellen mellem dem er vigtigere end nogen enkelt idé på listen:

• Faste indtægter kommer igen år efter år, når først de er sat op: kontingent, sponsoraftaler, fast udlejning og kioskens daglige salg. Arbejdet ligger én gang – i starten.
• Ansøgte indtægter skal søges og bevilges: kommunale tilskud, puljer og fonde. Gode til engangsudgifter, dårlige til drift – ingen fond betaler jeres el-regning år efter år.
• Enkeltstående indtægter kræver en indsats hver eneste gang: stævnet, bankoaftenen, loppemarkedet. De giver penge og sammenhold, men de skalerer med antallet af frivillige – ikke med behovet i kassen.

Min tommelfingerregel efter mange år som frivillig: Lad de faste indtægter dække den faste drift, og lad arrangementerne betale for det sjove – klubturen, det nye udstyr, festen. Så vælter økonomien ikke, det år bankoaftenen må aflyses, eller stævnet regner væk.

2 De ti indtægtskilder i overblik

Her er hele paletten samlet ét sted. "Indsats" er frivilligtimer – både dem, der ligger i opstarten, og dem, der skal lægges igen og igen:

Resten af guiden går i dybden med kilderne i den rækkefølge, jeg mener, de fortjener opmærksomhed – de faste først.

3 De fire faste: kontingent, sponsorer, udlejning og kiosk

1. Kontingent – fundamentet, de fleste undervurderer

Det lyder kedeligt, men den største økonomiske håndtag i næsten alle foreninger er kontingentet. To ting er værd at regne på, før I kaster jer over alt det andet: Er kontingentet fulgt med pristalsudviklingen – eller har det stået stille i ti år, fordi ingen turde tage diskussionen? Og mister I indtægter på hold med ledige pladser, som ingen udenfor bestyrelsen ved eksisterer? En stigning på 10 kr. om måneden mærkes ikke af det enkelte medlem, men i en forening med 300 medlemmer er det 36.000 kr. om året – mere end de fleste bankoaftener samlet. Det andet håndtag er selvsagt at få flere medlemmer i foreningen – det har vi skrevet en særskilt guide om. Husk blot, at kontingentet typisk fastsættes på generalforsamlingen, så forslaget skal med i indkaldelsen.

2. Sponsorater – arbejdet ligger én gang, pengene kommer hvert år

Lokale virksomheder vil gerne støtte foreningslivet, men de vil helst have noget synligt for pengene. Klassikeren er bandereklamen i hallen; den moderne udgave er en plads på foreningens digitale sponsortavle, hvor sponsorens logo roterer på infoskærmen mellem holdkalender og nyheder – synligt hver eneste åbningsdag, uden at nogen skal på stigen med en ny plade.

Regnestykket er værd at kende: tre-fire lokale sponsorer à 250–450 kr. om måneden er 9.000–20.000 kr. om året – hvert år, så længe aftalerne fornys. Vi har skrevet to guides, der dækker det i detaljer: én om hvordan sponsorvisning på skærmen fungerer, og én om hvad en sponsorplads skal koste.

Indlæser infoskærm...

Live demo – sådan ser en sponsorplads ud i rotationen. Indholdet skifter selv.

3. Udlejning af lokaler og faciliteter

Har foreningen eget klubhus, egen hal eller bare et mødelokale, står det sandsynligvis tomt det meste af ugen. Fødselsdage, konfirmationer, firmaarrangementer og andre foreningers kurser kan fylde hullerne – og i modsætning til det meste andet på listen kræver udlejning hverken frivillige på arbejde eller nye idéer, kun en kalender, en prisliste og en nøgleaftale. Tjek dog først, om jeres lejekontrakt eller kommunens lokaleregler tillader fremleje, og vær opmærksom på, at fast udlejning til ikke-medlemmer tæller som erhvervsmæssig indtægt – mere om det i afsnit 5.

4. Kiosk og cafeteria – lille pr. salg, stort over sæsonen

Kaffen til hjemmekampen, toasten efter træning, sodavanden til stævnet. Hvert salg er småpenge, men en kiosk, der har åbent til alle hjemmearrangementer, løber op over en sæson – og den er samtidig limen i klublivet. Kioskens største udfordring er ikke omsætningen, men bemandingen: den står og falder med en vagtplan, folk faktisk kan finde. Et lavpraktisk trick fra vores egen hverdag: brug klubbens infoskærm til at vise dagens åbningstider og efterlyse vagter – flere idéer af den slags ligger i guiden med 25 idéer til indhold på infoskærmen.

4 De ansøgte og de enkeltstående

5. Kommunale tilskud – pengene, I måske allerede har ret til

Folkeoplysende foreninger kan søge kommunen om medlemstilskud (typisk pr. medlem under 25 år) og lokaletilskud til egne eller lejede lokaler. Satserne og reglerne er forskellige fra kommune til kommune, men fælles for dem alle: pengene kommer ikke af sig selv. Spørg kommunens fritidsforvaltning, hvad jeres forening er berettiget til – flere foreninger end man tror lader tilskud ligge, simpelthen fordi ingen i bestyrelsen ved, de findes.

6. Fonde og puljer – til projekter, ikke til drift

DIF og DGI's Foreningspulje, kommunale udviklingspuljer og lokale fonde støtter gerne konkrete anskaffelser: nyt udstyr, en handicaprampe – eller en infoskærm. Til gengæld støtter de næsten aldrig løbende drift. Søg dem derfor til engangsløft, og lad de faste indtægter bære hverdagen. Hele ansøgningsprocessen – med budgeteksempel og forslag til ansøgningstekst – står i guiden om tilskud fra Foreningspuljen og lokale fonde.

7. Stævner og arrangementer

Et velbesøgt stævne kan være årets bedste weekend for klubkassen: deltagergebyrer, kioskomsætning og måske entré. Men regn efter, før I siger ja til at være værter – haleje, dommere og præmier æder hurtigt overskuddet, og det reelle afkast skal måles i forhold til de mange frivilligtimer. Arrangementer er fremragende til fællesskab og synlighed; som indtægtskilde er de kun gode, når logistikken i forvejen er på plads.

8. Banko, lotteri og loppemarked – klassikerne

De gamle travere virker stadig, især hvor der er tradition og trofast opbakning. Husk blot, at gevinstgivende lotterier og bankospil er reguleret: almennyttige foreninger kan afholde dem uden tilladelse under visse beløbsgrænser, men reglerne skal tjekkes hos Spillemyndigheden, før plakaten hænges op. Og vær ærlige om timeregnskabet – en bankoaften med femten frivillige på arbejde skal give et pænt overskud, før den slår en enkelt sponsoraftale.

9. Støtteaftaler – penge, der drypper uden arbejde

Flere kæder og selskaber deler en lille procentdel af medlemmernes køb ud til en forening, medlemmet selv vælger – mest kendt fra brændstofkort-ordninger, hvor hver tanket liter udløser øre til klubben. Beløbene er små, men indsatsen er reelt nul, når først aftalen er sat op og gjort synlig for medlemmerne. Mind folk om ordningen et par gange om året – fx på skærmen i klubhuset og i nyhedsbrevet – ellers glemmer de, den findes.

10. Støttemedlemskaber – de passive, der gerne vil bidrage

Bedsteforældre, tidligere medlemmer, naboer til banen: mange vil gerne støtte foreningen med et lille årligt beløb uden selv at træne. Et støttemedlemskab til fx 100–200 kr. om året er nemt at oprette i medlemssystemet og giver samtidig en større medlemsliste – som i nogle kommuner endda tæller med i tilskudsgrundlaget. Det bliver aldrig en stor post, men det er ærlige penge for meget lidt arbejde.

5 Reglerne kort: skat, moms og CVR

Må foreningen overhovedet tjene alle de penge? Ja – der er ingen øvre grænse. Men indtægtens type afgør, hvilke regler der følger med:

• Kontingent og tilskud er ikke erhvervsmæssig indtægt. Dem betaler foreningen ikke skat af, og de tæller ikke med i momsregnestykket.
• Sponsorater, kioskomsætning og udlejning til ikke-medlemmer regnes derimod som erhvervsmæssig indtægt. I praksis betaler de fleste idrætsforeninger alligevel ikke skat, fordi overskuddet går til det almennyttige formål – og momsregistrering er først aktuel over en beløbsgrænse, som mange almennyttige foreninger oven i købet er fritaget fra.
• Et CVR-nummer skal på plads, før foreningen kan få en bankkonto, MobilePay eller sende fakturaer til sponsorerne – for en frivillig forening er det gratis.

Reglerne er til at overskue, men de fortjener deres egen gennemgang – den får I i guiden om skat, moms og CVR i foreningen, hvor vi går grænserne og undtagelserne igennem én ad gangen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan man tjene penge til en forening?

De fleste foreningers økonomi hviler på fire faste indtægter: kontingent, sponsorater, udlejning af lokaler og salg fra kiosk eller cafeteria. Dertil kommer ansøgte penge som kommunale tilskud og fondsmidler samt enkeltstående arrangementer som stævner, banko og loppemarkeder. Start med de faste indtægter – de kommer igen år efter år uden nyt arbejde.

Hvad giver flest penge i forhold til arbejdet?

Sponsorater og udlejning giver typisk det bedste forhold mellem indtægt og frivilligtimer, fordi arbejdet ligger én gang – når aftalen laves – mens pengene kommer igen hvert år. Arrangementer som banko og loppemarked kan give pæne beløb, men kræver mange frivillige hver eneste gang, og indtægten forsvinder, den dag ildsjælene gør.

Hvor meget må en forening tjene?

Der er ingen øvre grænse for, hvad en forening må tjene. Men indtægternes type afgør, om der skal betales skat eller moms: kontingent og tilskud er skattefri, mens salg til andre end medlemmerne – fx sponsorater og kioskvarer – tæller som erhvervsmæssig indtægt, hvor der gælder særlige regler og grænser. Dem gennemgår vi i guiden om skat og moms i foreningen.

Skal foreningen betale skat af sponsorindtægter?

Sponsorindtægter regnes som erhvervsmæssig indtægt, men de fleste idrætsforeninger betaler alligevel ikke skat af dem, fordi overskuddet går til foreningens almennyttige formål. Momsregistrering er først aktuel, når det momspligtige salg overstiger registreringsgrænsen – og mange almennyttige foreninger er helt fritaget.