Skat, moms og CVR i foreningen: hvornår er indtægterne skattefri?

Den første sponsoraftale er i hus, og glæden varer præcis, til kassereren stiller spørgsmålet: "Skal vi egentlig betale skat af de her penge? Og hvad med moms?" Det er et af de spørgsmål, der kan få en hel bestyrelse til at kigge ned i bordet – for reglerne står spredt ud over skattelove, momslov og CVR-regler, og det meste er skrevet til virksomheder, ikke til frivillige.

Den gode nyhed: for langt de fleste af landets godt 11.000 idrætsforeninger er svaret mildere, end man frygter. Denne guide går reglerne igennem én ad gangen – skat, moms, CVR og regnskab – med fokus på de indtægter, en almindelig forening faktisk har: kontingent, tilskud, kiosk og sponsorater.

1 Tre slags indtægter – og hvorfor forskellen afgør alt

Alt i det her emne bliver nemmere, når man deler foreningens indtægter i tre bunker, for både skatte- og momsreglerne følger bunkerne – ikke beløbene:

• Medlemsindtægter: kontingent og salg til foreningens egne medlemmer. De regnes ikke som erhvervsmæssig virksomhed og er skattefri for foreningen – uanset beløb.
• Erhvervsmæssige indtægter: salg til folk uden for medlemskredsen. Skattestyrelsen nævner selv entré, annonce- og reklameindtægter samt indtægter fra bankospil og lotteri over for ikke-medlemmer som eksempler – og sponsorater er netop reklameindtægter. Kiosksalg til gæster og fast udlejning hører også til her.
• Tilskud og gaver: kommunale tilskud, fondsmidler og donationer. De er ikke betaling for en vare og behandles derfor heller ikke som erhvervsmæssig omsætning.

Læg mærke til, at det er kunden, ikke varen, der afgør bunken: den samme kop kaffe er medlemssalg, når den sælges til et medlem, og erhvervsmæssig indtægt, når den sælges til udeholdets tilskuere. I praksis behøver de færreste foreninger at veje hver kop – men princippet er nyttigt at kende, når vi nu skal se på skatten.

2 Skat: derfor betaler de fleste foreninger 0 kr.

Almindelige foreninger er kun skattepligtige af deres erhvervsmæssige indtægter – kontingentet rører skatten aldrig. Og selv for de erhvervsmæssige indtægter har foreninger to særlige fradrag, som virksomheder ikke har: foreningen kan trække både udlodninger til sit almennyttige formål og henlæggelser til senere brug for formålet fra i den skattepligtige indkomst.

Oversat til foreningsdansk: Når sponsorpengene og kioskoverskuddet bruges på – eller sættes til side til – haltider, træneruddannelse, udstyr og alt det andet, foreningen er sat i verden for, forsvinder den skattepligtige indkomst typisk helt. Derfor ender langt de fleste idrætsforeninger på 0 kr. i skat, og en skattefri forening skal heller ikke indsende oplysningsskema (det, der før hed selvangivelsen).

Betingelsen er, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt – og her hjælper det at have orden i vedtægterne: formålet skal fremgå, og det bør stå sort på hvidt, at en eventuel formue ved opløsning går til almennyttige formål. Amatøridræt regnes som udgangspunkt som almennyttig, så for en typisk idrætsforening er det formalia, ikke forhindringer.

3 Moms: 50.000 kr.-grænsen og fritagelsen for almennyttige foreninger

Moms handler kun om foreningens salg – kontingent til den almene foreningsaktivitet og tilskud tæller ikke med. For salget gælder to regler, der tilsammen holder de fleste foreninger helt ude af momssystemet:

Reglen om de 50.000 kr.: Foreningen skal først momsregistreres, når det momspligtige salg overstiger 50.000 kr. inden for et kalenderår. Vær opmærksom på formuleringen – frem til 2025 blev grænsen målt over en løbende 12-månedersperiode, men i dag er det kalenderåret (indeværende eller foregående), der tæller. Ligger I under, skal I hverken registreres eller lægge moms på noget.

Fritagelsen for almennyttige foreninger: Endnu vigtigere er momslovens særlige fritagelse: almenvelgørende og almennyttige foreninger – amatøridræt er udtrykkeligt omfattet – kan sælge varer og ydelser uden moms i forbindelse med deres aktiviteter, uanset beløb. Skattestyrelsens egen vejledning nævner direkte, at sponsorater, bandereklamer og annonceindtægter er omfattet af fritagelsen. Fire betingelser skal være opfyldt:

• Foreningens formål er almenvelgørende eller almennyttigt
• Salget sker i forbindelse med foreningens aktiviteter
• Hele overskuddet bruges til foreningens formål – og det skal kunne dokumenteres
• Fritagelsen må ikke forvride konkurrencen over for momsregistrerede virksomheder – sælger I til normale markedspriser, er det normalt ikke et problem

Bagsiden af medaljen er til at leve med, men skal nævnes: En forening, der ikke er momsregistreret, kan heller ikke trække moms fra på sine indkøb. Momsen på en ny skærm, nye mål eller nye maskiner er altså en del af prisen – præcis som for en privatperson. Det er derfor, vi altid skriver priser ekskl. moms med det forbehold, at foreninger uden momsfradrag reelt betaler bruttoprisen.

Tabellen er tommelfingerregler for en almennyttig forening – ikke en facitliste. Er I i tvivl om en konkret indtægt, kan I bede Skattestyrelsen om et bindende svar, før aftalen underskrives.

4 CVR-nummer: hvornår, hvordan og hvad koster det?

Ingen lov tvinger en frivillig forening til at lade sig registrere. Men i praksis kommer I ikke langt uden: banken kræver CVR-nummer for at oprette en foreningskonto og NemKonto, MobilePay kræver det, kommunen kræver det for at udbetale tilskud – og sponsoren skal bruge det på fakturaen for at kunne bogføre sit sponsorat.

Det praktiske er enkelt: en frivillig forening registreres gratis på virk.dk, og CVR-nummeret er normalt på plads med det samme. Husk den regel, mange snubler over: registreringen skal fornys hvert tredje år. I får en påmindelse i foreningens Digitale Post, men skifter kassereren, og læser ingen posten, lukkes CVR-nummeret automatisk – og så står klubben pludselig uden virkende bankkonto. Sæt fornyelsen i foreningens årshjul.

Registreringstypen betyder mere, end den ser ud til:

• Frivillig forening – gratis, uden pligter over for det offentlige, men den må hverken være momsregistreret eller have ansatte.
• Almindelig forening (ikke-erhvervsdrivende) – kan momsregistreres og have ansatte, fx en lønnet halbestyrer eller rengøring, og skal ikke fornys hvert tredje år.
• Forening med begrænset ansvar (f.m.b.a.) – driver reel erhvervsvirksomhed og har registreringspligt; det er sjældent der, en idrætsforening hører hjemme.

Vokser den frivillige forening ud af rammerne – momspligtigt salg over grænsen eller den første ansatte – skal den altså skifte type på virk.dk, ikke bare fortsætte. Det svarer i øvrigt på et beslægtet spørgsmål, vi ofte hører: kan en forening have ansatte? Ja, sagtens – den skal bare være registreret som almindelig forening og registreres som arbejdsgiver først. Og er foreningen slet ikke stiftet endnu, tager guiden om at oprette en forening hele processen fra vedtægter til CVR-nummer i den rigtige rækkefølge.

5 Regnskab og bogføring: hvad kræver loven egentlig?

Her er der grund til at trække vejret roligt, for kravene til en almindelig frivillig forening er væsentligt mildere end de virksomhedsregler, man hører om:

• Årsregnskabsloven gælder erhvervsdrivende virksomheder – en ikke-erhvervsdrivende forening har ingen lovpligt til at aflægge årsregnskab efter den. Det er foreningens egne vedtægter og generalforsamlingen, der bestemmer, hvordan regnskabet skal se ud, og hvem der reviderer det.
• Bogføringsloven gælder foreningens erhvervsmæssige del. Foreninger, der alene lever af kontingent og tilskud, er slet ikke omfattet. Og kravet om digital bogføring, som trådte i kraft for foreninger i januar 2026, rammer først, når den erhvervsmæssige nettoomsætning overstiger 300.000 kr. to år i træk – der er langt op for de fleste. Under grænsen må kassereren fortsætte i regneark med god samvittighed.
• Tilskudsregnskabet er den pligt, flest møder i praksis: modtager foreningen kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven, skal der afleveres regnskab for tilskuddet efter kommunens regler. Revisionen kan normalt klares af en intern revisor valgt på generalforsamlingen – kun hvis kommunen kræver det (typisk ved større tilskud), skal en professionel revisor ind over.

Med andre ord: spørgsmålet "hvornår er en forening regnskabspligtig?" har det beroligende svar, at pligten sjældent kommer fra loven – den kommer fra jeres egne vedtægter og fra dem, der giver jer penge. Til gengæld er et ryddeligt regnskab foreningens bedste dokumentation for, at overskuddet faktisk går til formålet – og det er jo netop dét, både skattefriheden og momsfritagelsen i afsnit 2 og 3 hviler på.

6 Sponsorindtægter i praksis: faktura og godtgørelser

Tilbage til sponsoraftalen fra indledningen. Sådan håndterer kassereren den i praksis, når foreningen er almennyttig og ikke momsregistreret:

• Fakturaen: Skriv foreningens navn og CVR-nummer, sponsorens navn og CVR-nummer, hvad aftalen dækker (fx "sponsorplads på foreningens infoskærm, 1. august 2026 – 31. juli 2027") og beløbet – uden moms, og uden ordet "moms" på linjen. Sponsoren kan normalt trække beløbet fra som reklameudgift, så en klar faktura gør også sponsorens bogholderi glad.
• Dokumentationen: Gem aftalen og fakturaen sammen med regnskabet. Kan I vise, at pengene gik til foreningens arbejde, er både skattefradraget og momsfritagelsen hjemme.
• Modydelsen: Sørg for, at sponsoren faktisk får det, der står i aftalen. Kører sponsorlogoet på foreningens digitale sponsortavle, er den del løst automatisk – skærmen viser sliden hver eneste åbningsdag, og I kan dokumentere visningen over for sponsoren ved fornyelse. Hvad pladsen skal koste, har vi skrevet en selvstændig guide om.

Og et sidste beslægtet emne, der hører hjemme i enhver kasserers værktøjskasse: skattefri godtgørelser. Foreningen må godt påskønne sine ulønnede frivillige – ikke med løn, men med faste satser uden skat. I 2026 er de vigtigste: op til 2.800 kr. om året til telefon og internet, 1.700 kr. til administration, 2.300 kr. til køb og vask af tøj, og 3,94 kr. pr. km for kørsel i egen bil. Satserne justeres løbende, så slå dem op på skat.dk, før pengene udbetales – og husk reglen: udbetaler I mere end satsen, bliver hele beløbet skattepligtigt for den frivillige.

Ofte stillede spørgsmål

Er de første 50.000 kr. skattefri for en forening?

Nej – de 50.000 kr. er en momsgrænse, ikke en skattegrænse. Foreningen skal først momsregistreres, når det momspligtige salg overstiger 50.000 kr. inden for et kalenderår. På skattesiden findes der ingen tilsvarende beløbsgrænse: her afhænger skattefriheden af, om indtægten er erhvervsmæssig, og om overskuddet går til foreningens almennyttige formål.

Hvornår er en forening skattefri?

Kontingent og salg til medlemmerne er altid skattefrit for almindelige foreninger. Erhvervsmæssige indtægter som sponsorater og entré er skattepligtige, men foreningen kan trække udlodninger og henlæggelser til almennyttige formål fra – så en idrætsforening, der bruger hele overskuddet på foreningsarbejdet, ender typisk med 0 kr. i skat og skal så heller ikke indsende oplysningsskema.

Kan foreninger trække moms fra?

Kun hvis foreningen er momsregistreret. En forening, der ikke er registreret – fordi salget ligger under 50.000 kr. i kalenderåret, eller fordi den er momsfritaget som almennyttig – lægger ikke moms på sine salg og kan til gengæld heller ikke trække momsen fra på sine indkøb. Momsen på fx en ny skærm er så en del af prisen.

Hvornår skal en forening have et CVR-nummer – og hvad koster det?

Registrering er frivillig, men i praksis nødvendig, så snart foreningen skal have en bankkonto, MobilePay, sende fakturaer til sponsorer eller modtage kommunale tilskud. Det er gratis at registrere en frivillig forening på virk.dk – husk blot, at registreringen skal fornys hvert tredje år, ellers lukkes CVR-nummeret automatisk.

Er frivillige foreninger omfattet af bogføringsloven?

Foreninger, der alene finansieres af kontingent og tilskud, regnes ikke som erhvervsdrivende og er ikke omfattet af kravet om digital bogføring. Har foreningen erhvervsmæssige indtægter – fx kiosk, sponsorater eller udlejning – gælder bogføringslovens grundkrav, men kravet om et digitalt bogføringssystem rammer først, når den erhvervsmæssige nettoomsætning overstiger 300.000 kr. to år i træk.

Hvor meget må man tjene skattefrit som frivillig i en forening?

Ulønnede frivillige kan få skattefri godtgørelser efter faste satser i stedet for løn – i 2026 fx op til 2.800 kr. om året til telefon og internet, 1.700 kr. til administration, 2.300 kr. til køb og vask af tøj samt 3,94 kr. pr. km for kørsel i egen bil. Udbetaler foreningen mere end satserne, bliver hele beløbet skattepligtigt.