Opret en forening: fra idé til CVR-nummer – trin for trin

I har idéen, folkene og måske allerede en hal eller en bane – nu mangler I bare selve foreningen. Den gode nyhed: Danmark har ingen foreningslov, og at stifte en forening kræver hverken tilladelse, advokat eller gebyrer. Foreningsfriheden står i grundloven, og alt det formelle kan klares på én aften og et par klik på virk.dk.

Til gengæld er der en rækkefølge, der skal respekteres – banken vil se vedtægter og stiftelsesreferat, kommunen vil se CVR-nummer og NemKonto, og alt sammen peger tilbage på den stiftende generalforsamling. Denne guide tager hele turen i den rigtige rækkefølge, med skabelonen til vedtægterne undervejs.

1 Kravene: hvor mange skal I være, og hvad siger loven?

Der findes ingen dansk foreningslov og dermed ingen lovregler for, hvordan en forening skal se ud. Center for Frivilligt Socialt Arbejde koger det ned til fire ting: et formål, et sæt vedtægter, en bestyrelse og et stiftende møde. Det er alt. Men to tal er alligevel værd at kende, fordi de gælder, så snart foreningen skal noget i den virkelige verden:

• 2 medlemmer er Erhvervsstyrelsens minimumskrav, for at foreningen kan registreres og få et CVR-nummer.
• 5 betalende medlemmer er folkeoplysningslovens krav, hvis foreningen skal godkendes som folkeoplysende og dermed kunne søge kommunale tilskud og låne kommunens lokaler. Loven kræver samtidig, at foreningen har en bestyrelse, er demokratisk opbygget, som udgangspunkt er åben for alle, der tilslutter sig formålet, er hjemmehørende i kommunen – og at virksomheden er almennyttig og kontinuerlig.

Det almennyttige formål er i det hele taget værd at formulere ordentligt fra starten – det er også dét, foreningens skattefrihed og momsfritagelse senere hviler på, som vi har gennemgået i guiden om skat, moms og CVR i foreningen.

2 Trin 1: Skriv vedtægterne

Vedtægterne er foreningens spilleregler – og fordi ingen lov bestemmer indholdet, er det vedtægterne, alle senere tvivlsspørgsmål bliver afgjort efter. Standardindholdet er ti punkter: navn og hjemsted, formål, medlemskab og eksklusion, kontingent, generalforsamlingen (varsel, dagsorden, stemmeret), ekstraordinær generalforsamling, bestyrelsen, tegningsret og hæftelse, regnskab og revision, vedtægtsændringer – og opløsning.

To paragraffer fortjener særlig omhu: Formålet, fordi kommune, fonde og Skattestyrelsen alle læser netop den, og opløsningsparagraffen, hvor det bør stå, at en eventuel formue går til almennyttige formål – det er både god skik og en forudsætning for flere af skattefordelene. Skriv udkastet færdigt før den stiftende generalforsamling, så mødet kan vedtage – ikke forfatte.

3 Trin 2: Hold den stiftende generalforsamling

Den stiftende generalforsamling er det møde, der gør idéen til en juridisk person. Invitér alle interesserede, og afvikl mødet i denne rækkefølge:

1. Vælg en dirigent og en referent – præcis som på en almindelig generalforsamling.
2. Gennemgå og vedtag vedtægterne – paragraf for paragraf, med simpelt flertal, og til sidst vedtages de samlede vedtægter.
3. Vælg bestyrelsen efter de regler, I lige har vedtaget – typisk også suppleanter og en revisor.
4. Fastsæt kontingentet, hvis vedtægterne lægger det på generalforsamlingen.

Referatet fra mødet kaldes stiftelsesdokumentet, og det er foreningens dåbsattest: Det skal som minimum indeholde foreningens navn, datoen for stiftelsen, formålet, navnene på stifterne, en bekræftelse på, at vedtægterne blev vedtaget – og stifternes underskrifter. Banken vil bede om det, kommunen vil bede om det, og om ti år vil en ny kasserer lede efter det. Gem det godt.

Fra dette øjeblik er I en forening: en selvstændig juridisk person, der kan indgå aftaler og eje formue, uden at medlemmerne hæfter personligt. Hvordan de fremtidige generalforsamlinger afvikles, står i guiden om generalforsamling i foreningen – og bestyrelsens interne spilleregler i guiden om forretningsorden og bestyrelsesarbejde.

4 Trin 3: CVR-nummer, bankkonto og NemKonto

Der er intet generelt krav om, at foreninger skal registreres. Men i praksis kommer registreringen hurtigt, for uden CVR-nummer ingen bankkonto, intet MobilePay og ingen offentlige tilskud – og modtager I tilskud, skal foreningen også have en NemKonto.

Registreringen sker på virk.dk ("Start virksomhed"), kan laves af enhver med et personligt MitID og er gratis for en frivillig forening. Vælg registreringstypen med omhu:

• Frivillig forening passer til de fleste nye foreninger: gratis, uden pligter over for det offentlige – men den må hverken være momsregistreret eller have ansatte, og registreringen skal fornys hvert tredje år, ellers lukkes CVR-nummeret automatisk.
• Almindelig forening vælges, hvis foreningen skal kunne momsregistreres eller ansætte – her skal vedtægter, listen over bestyrelsesmedlemmer og stiftelsesreferatet vedlægges ved registreringen.

Med CVR-nummeret i hånden kan bestyrelsen oprette foreningskontoen. Bankerne kræver typisk vedtægter, stiftelsesreferat og legitimation på de tegningsberettigede – og tager sig ofte god tid og et gebyr for det. Sæt processen i gang tidligt, for kontingentopkrævning uden konto er bøvl fra dag ét.

5 Trin 4: Kommunen, tilskuddene og de første medlemmer

Med papirerne på plads begynder det egentlige arbejde – og de tre vigtigste stop på vejen er:

• Godkendelse som folkeoplysende forening. Søg kommunens fritids-/kulturforvaltning om godkendelse, så I kan få medlemstilskud og adgang til kommunens lokaler og haller. Det er her, kravet om de fem betalende medlemmer fra afsnit 1 skal være opfyldt.
• Økonomien og systemerne. Vælg et medlemssystem, der kan opkræve kontingent automatisk, og læg en plan for indtægterne ud over kontingentet – idéer og regneeksempler står i guiden om 10 realistiske indtægtskilder for foreningen.
• Synligheden. En ny forening lever af at blive opdaget. Læg en simpel plan for kanalerne fra dag ét – vores guides om at få flere medlemmer og foreningskommunikation er skrevet til præcis den opgave. Infoskærmen i klubhuset hører til i næste kapitel af foreningens liv – men den dag, I har egne lokaler og faste aktiviteter, er den det naturlige samlingspunkt for holdtider, arrangementer og de første sponsorer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange medlemmer skal der være i en forening?

Der er intet generelt lovkrav – Danmark har ingen foreningslov. I praksis gælder to tal: Erhvervsstyrelsen kræver mindst to medlemmer, for at foreningen kan få et CVR-nummer, og folkeoplysningsloven kræver mindst fem betalende medlemmer, hvis foreningen skal godkendes som folkeoplysende og søge kommunale tilskud og lokaler.

Hvad koster det at oprette en forening?

Selve stiftelsen er gratis: der kræves ingen tilladelse, og det koster ikke noget at registrere en frivillig forening og få CVR-nummer på virk.dk. De første reelle udgifter er typisk bankens gebyr for en foreningskonto og eventuelle forsikringer.

Hvornår kan man kalde sig en forening?

Når I har holdt en stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne er vedtaget og en bestyrelse valgt, og skrevet referat af den. Fra det øjeblik er foreningen en selvstændig juridisk person, der kan indgå aftaler og eje formue, uden at medlemmerne hæfter personligt – helt uden registrering eller tilladelse.

Skal en forening registreres?

Nej, der er ikke noget generelt registreringskrav. Men i praksis skal foreningen CVR-registreres, så snart den skal have bankkonto, MobilePay eller modtage offentlige tilskud – tilskud kræver desuden en NemKonto. Registreringen som frivillig forening sker gratis på virk.dk med et personligt MitID.

Hvad skal der stå i referatet fra den stiftende generalforsamling?

Referatet kaldes også stiftelsesdokumentet og skal som minimum indeholde foreningens navn, datoen for stiftelsen, formålet, navnene på stifterne, en bekræftelse på at vedtægterne blev vedtaget – og stifternes underskrifter. Banken og kommunen vil bede om det, så gem det sammen med vedtægterne.