Infoskærm udendørs, i vinduet eller på væggen: lysstyrke, varme og hvad det kræver

"Kan skærmen ikke bare hænge udenfor, så folk kan se dagens hold på vej forbi?" Spørgsmålet dukker op i næsten hver anden samtale med klubber, der har udendørsbaner eller en facade ud mod vejen. Og svaret er: jo, det kan den godt – men det er ikke skærmens software, der afgør det. Det er fysikken: sollys, regn, frost og varme.

I denne guide gennemgår jeg de tre typiske placeringer – på væggen indendørs, i vinduet mod gaden og helt udendørs – og hvad hver af dem kræver af selve skærmen. For det er her, prisen flytter sig: den samme software og den samme medieserver kan drive alle tre, men skærmen i den ene ende af skalaen koster 3.000 kr., og i den anden ende er vi i en helt anden liga.

1 På væggen indendørs: her rækker et almindeligt TV

Langt de fleste foreningsskærme hænger her – i klubhuset, receptionen eller hallen – og det er der en god grund til: det er den placering, hvor udstyret er billigst og driften nemmest. Et almindeligt fladskærms-TV på 250–400 nits er rigeligt lyst til et indendørs lokale, og hele opsætningen med vægbeslag og kabler er en overkommelig frivilligopgave – se hardware-guiden med hele udstyrslisten.

Den ene ting, der er værd at tjekke før boret kommer frem: modlyset. Et vindue lige overfor kan gøre skærmen svær at aflæse i eftermiddagssolen, så kig på væggen på forskellige tidspunkter af dagen, før I vælger den endelige plads. Valget mellem TV og professionel skærm – og hvor stor den skal være i forhold til afstanden – har vi en separat guide til: sådan vælger I skærm og HDMI-splitter.

2 I vinduet: lysstyrken og varmen bag glasset

En skærm i vinduet, der viser åbningstider og aktiviteter ud mod gaden, er en fremragende idé – forbipasserende ser jeres forening hver eneste dag, også uden for åbningstid. Men det er også her, mange bliver overraskede, for et almindeligt TV i et vindue skuffer næsten altid. To ting driller:

Lysstyrken: dagslyset vinder over TV'et

Udefra konkurrerer skærmen med dagslyset, og dagslys er voldsomt meget kraftigere end lyset i en stue. Et TV på 250–400 nits ser sort ud gennem en rude en solrig dag – indholdet kan simpelthen ikke ses. Skal skærmen kunne læses udefra i dagslys, skal den typisk op på 700–1.500 nits, og det er specialskærme ("high brightness"-skærme til vinduesbrug), der typisk koster 8.000–20.000 kr. afhængigt af størrelse og lysstyrke.

Varmen: et vindue er et drivhus

Bag en sydvendt rude kan temperaturen en sommerdag komme godt over 50 grader – og et almindeligt TV er typisk kun beregnet til at arbejde ved op til 35-40 grader. Resultatet er et panel, der dæmper sig selv, slukker eller i værste fald tager varig skade. Rigtige vinduesskærme er bygget til varmen og skruer selv op og ned for lysstyrken efter forholdene; et TV er ikke.

Det billige alternativ, hvis budgettet ikke rækker til en vinduesskærm: hæng skærmen vinkelret på vinduet eller et stykke inde i rummet, så den ses gennem døren og læses indefra. Så er I tilbage ved et almindeligt TV – og informationen møder stadig alle, der kommer ind, som en velkomstskærm ved indgangen.

3 Udendørs: en helt anden prisklasse

Helt udendørs – på facaden, ved banerne eller på terrassen – skal skærmen klare alt det, en bygning normalt beskytter den imod. Det stiller fire krav, og det er dem, der gør udendørsskærme til en helt anden prisklasse end alt andet i denne guide:

• Tæthed (IP-klasse). Regn, sne og støv må ikke kunne trænge ind – udendørsskærme og -kabinetter er typisk klassificeret IP65 eller bedre, hvor et TV slet ingen tæthedsklasse har.
• Temperatur begge veje. Skærmen skal både køles på en varm sommerdag i direkte sol og varmes op en frostmorgen, så panel og elektronik holder. Udendørskabinetter har termostatstyret ventilation og varme indbygget.
• Lysstyrke. I direkte sol skal panelet op på 1.500–2.500 nits eller mere for at kunne aflæses – fem til ti gange et almindeligt TV.
• Sikring. En skærm i det fri skal tåle både nysgerrige fingre og hærværk: hærdet frontglas, låst kabinet og solid montering. Og strøm og netværk trukket udendørs er en opgave for en autoriseret elektriker.

Prisen for alt det: en rigtig udendørsskærm i TV-størrelse med kabinet starter typisk omkring 25.000 kr. og løber ofte langt over 50.000 kr. – plus montering og el-arbejde. Det er skærmen, ikke softwaren, der koster; sammenlign med det samlede regnestykke i guiden om hvad en infoskærm koster, hvor et almindeligt TV ligger på 3.000–6.000 kr.

Derfor er mit ærlige råd til de fleste foreninger: start indendørs eller i vinduet, og lad en eventuel udendørsskærm være noget, I søger tilskud fra puljer og fonde til, hvis behovet er reelt – fx i et idrætscenter med stor facade og mange daglige gæster. En skærm bag ruden ved indgangen løser 80 % af behovet for en brøkdel af prisen.

4 Medieserveren og softwaren: ens uanset placering

Her er den gode nyhed i regnestykket: alt det, der ikke er selve skærmen, er upåvirket af placeringen. Medieserveren skal bare bruge strøm og et HDMI-stik, og den skal under alle omstændigheder sidde beskyttet – indendørs eller i udendørskabinettet – så det er den samme boks, uanset om den driver et TV i klubhuset eller en udendørsskærm ved banerne. Skal signalet langt, findes aktive HDMI-kabler til de lange træk.

Det samme gælder softwaren: KlubKlar koster 895 kr. om måneden ekskl. moms og uden binding, uanset hvor skærmen hænger, og alle slides opdaterer sig selv – holdkalender, åbningstider og vejrudsigt fra DMI er oplagte på en skærm, folk passerer på vej til og fra banerne. Og fordi medieserveren viser de senest hentede data videre, hvis forbindelsen ryger, er en skærm i udkanten af klubbens WiFi ikke noget problem i hverdagen – læs mere om hvordan skærmen virker uden internet.

5 Overblik: placering, skærmtype og pris

Her er de tre placeringer stillet op ved siden af hinanden – priserne er vejledende og gælder selve skærmen:

Uanset hvilken række I ender i: medieserver, administrationspanel og abonnement er de samme, og I kan altid starte med et TV på væggen og flytte op ad skalaen senere – indholdet flytter med.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge et almindeligt TV udendørs?

Nej. Et almindeligt TV er hverken tæt over for regn og fugt eller bygget til frost og direkte sol, og med 250–400 nits er det alligevel for mørkt til at kunne aflæses i dagslys. Dertil bortfalder garantien typisk ved udendørs brug. Udendørs kræver en skærm, der er bygget til det – med IP-klassificeret kabinet, høj lysstyrke og styring af varme og kulde.

Hvor lys skal en skærm i et vindue være?

Skal indholdet kunne læses udefra i dagslys, skal skærmen typisk op på 700–1.500 nits – tre til fire gange mere end et almindeligt TV, der ligger på 250–400 nits. Vender vinduet mod syd eller vest og får direkte sol, er det den høje ende, der skal til. Sidder skærmen derimod inde i lokalet og kun skal læses indefra, er et almindeligt TV rigeligt.

Koster softwaren mere til en udendørs infoskærm?

Nej. Softwaren er ligeglad med, hvor skærmen hænger – KlubKlar koster 895 kr. om måneden uanset placering, og medieserveren skal bare bruge strøm og et HDMI-stik. Hele prisforskellen ligger i selve skærmen: et almindeligt TV til væggen koster 3.000–6.000 kr., mens en rigtig udendørsskærm med kabinet hurtigt løber op i 25.000 kr. eller mere.

Hvad er det billigste alternativ til en udendørs skærm?

Hæng skærmen indendørs bag en rude, der vender ud mod indgangen eller gaden. Så er den beskyttet mod vejr og hærværk, og I kan nøjes med at opgradere lysstyrken i stedet for at købe et udendørskabinet. Endnu billigere: placer skærmen lige inden for døren, hvor alle alligevel kommer forbi – dér rækker et almindeligt TV.